Gili Air Lagoon Resort

Gili Air Lagoon Resort

Flot arkitektonisk stil og stor lagoon pool

Gili Air Lagoon Resort

Gili Air Lagoon Resort ligger på den sydøstlige del af øen Gili Air, ca. 100 meter fra stranden. Resortet ligger utrolig dejlig centralt og stedets arkitektonisk stil leder tankerne hen på Maldiverne. Stedet egner sig rigtig godt for par som ønsker afslapning, forkælelse og privatliv i smukke og specielle rammer.

Rundt om poolen (lagunen) ligger de store og flotte ”hytter” smukt placeret i den tropiske have.

Resortet har 18 store og meget flotte ”hytter” hvis design og udseende er inspireret af Maldivernes mange smukke resorts. Til hver hytte hører 2 private liggestole som står i lagunen. De har alle egen terrasse og er udstyrede med aircondition, TV, sikkerhedsboks, køleskab samt kaffe/te faciliteter m.m.

Resortets restaurant ligger sammen med receptionen og de serverer et pænt udvalg af indonesiske og europæiske retter. Resortet åbner i foråret 2021 en Beach Club. Her vil gæsterne kunne nyde den smukke udsigt over havet, en forfriskende drink eller noget godt fra restauranten. Personalet i receptionen hjælper gerne med cykel udlejning, snorkelture m.m. Der er fri Internet.

Resortet ligger ca. 500 meter fra havnen og ca. 200 meter fra den ”centrale bydel” på Gili Air, hvor der findes et større udvalg af butikker, restauranter, barer m.m.

Stranden foran resortet er forholdsvis god, men der findes dog en del koraller. Læs mere om Gili øerne.