Warwick Ibah Luxury

Warwick Ibah Luxury

Luksus i Ubud, beliggende på bredden af Campuhan floden

Warwick Ibah Luxury

Warwick Ibah Luxury Villas & Spa er luksus i hjertet af Ubud og et perfekt sted at opleve Balis kultur og ånd. Stedet er beliggende på bredden af ​​Campuhan floden, kun 10 minutters gang fra den centrale del af Ubud.

Warwick Ibah ligger på et 2 hektar stort område skrånende ned mod Campuhan floden og området ejes af den kongelige familie på Bali. Alt på dette fantastiske sted er designet for at gæsterne får den perfekte oplevelse under deres ophold.

De 17 fritliggende og unikt designet villaer er i traditionel balinesisk stil, de er store og rummelige, charmerende indrettet og ligger alle med udsigt over dalen og flodbredden. Alle villaer indeholder opholdsstue, terrasser med sofaer, store badeværelser og selvfølgelig aircondition, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, kaffe/te faciliteter m.m.

Det store swimmingpoolområde med 2 niveauer tilbyder solsenge og hyggekroge og stedes fantastiske spacenter tilbyder et stort udvalg af afslappende massager og behandlinger, ligesom de også kan arrangere yoga sessioner.

Restauranten serverer moderne internationale retter samt traditionelle balinesiske og indonesiske retter og gæsterne kan spise næsten hvor de ønsker, i villaen, ved swimmingpoolen eller f.eks. et sted i haven.

Dette luksushotel kombinerer traditionel balinesisk gæstfrihed, stil og charme med utrolig højt service. I den frodige og tropiske gamle have, er der en sød duft af Cempaka og Frangipani og man føler sig virkelig i harmoni med naturen. Stedet har hver dag fri eftermiddags kaffe/te som f.eks. kan serveres i haven.

Personalet i receptionen hjælper gerne med at arrangere f.eks. cykel udlejning m.m. og de tilbyder også fri transportservice i Ubud området. Der er fri Internet på hele området.