Ubud & hoteller
Radha Phala Resort & Spa er beliggende i udkanten af Ubud, knapt 30 minutters gang (2,5 km.) fra den centrale del af Ubud.
Her blandt rismarker og palmer kan man rigtig nyde Balis natur, stilheden og roen. Her får man også en god fornemmelse af landsbymiljøet og de lokales dagligdag.
Resortet er opført i 2015 og stilen er moderne balinesisk arkitektur. Resortet fremtræder alle steder utroligt flot og de 24 værelser har alle connecting og er derfor meget velegnet til familier.
Alle værelser er store og indrettet i moderne stil, og de har alle enten balkon eller terrasse. Værelserne er udstyrede med aircondition, TV, telefon, sikkerhedsboks, køleskab og kaffe/te faciliteter m.m.
Resortet har et dejligt swimmingpoolområde med udsigt over rismarker og landsbyen. Restauranten tilbyder et meget stort udvalg af indonesiske og vestlige retter, og i deres flotte spacenter tilbydes et bredt udvalg af forskellige behandlinger og massage.
Resortets arrangere mange aktiviteter som f.eks. ”kursus” i batik og ofring og madlavnings kursus m.m. Deres tourdesk hjælper gerne med at arrangere udflugter, cykelture m.m. Ligesom de også tilbyder shuttle bus service i Ubud til bl.a. Ubud markedet og Palace. Resortet har fri Internet.
Resortet er beliggende ca. 30 minutters gang fra Monkey Forest (abeskoven i Ubud) og 15-20 minutters gang til et stort udvalg af restauranter, caféer, butikker m.m.