For at nå Puri Bagus kører man fra Candidasa ca. 1 km gennem en frodig plantage og ender ved den sorte, glinsende strand. Når det orange aftenlys sænker sig over resortets nabo, det lille fiskerleje, kan det varmt anbefales at sidde i baren og iagttage hjemvendte fiskere, når de kommer ind i deres farverige både med dagens fangst.
Dette hyggelige førsteklasses resort består af 48 smukke bungalows omgivet af en frodig og farverig have med en stor og indbydende swimmingpool ned til vandet.
Alle bungalows har terrasse og charmerende badeværels,e og de er alle udstyret med aircondition, TV, telefon, minibar og kaffe/te faciliteter m.m.
Resortets restaurant tilbyder et stort udvalg af indonesiske og vestlige retter, og ligger med en fantastisk udsigt. Deres flotte spacenter tilbyder et stort udvalg af behandlinger og deres dykkercenter tilbyder alt indenfor dykning, snorkling og sejlture m.m.
Hotellet har et stort udvalg af aktiviteter og tilbyder også mange ture og dagsudflugter i området samt snorkling og dykker turer. Resortet har fri Internet.
Stranden foran hotellet er ikke velegnet til at bade fra men Virgin Beach som ligger ca. 10 km. øst for Candidasa er et populært udflugtsmål, her kan I rigtig slappe af og opleve den flotte strand.
Resortet ligger 5 min. kørsel fra byen og stedet tilbyder 2 daglige ture ind til byen.