Rama Candidasa ****

    Rigtig godt turistklassehotel på den rolige Candidasa strand på Balis østkyst. Fra hotellets swimmingpool er der en fantastisk udsigt over Lombok Strædet og Penida Island.

    Alle værelser, uanset om de har havudsigt eller udsigt til den tropiske have, er store, lyse og rummelige. Overalt på hotellet er der gjort meget ud af udsmykningen, og resortet fremtræder meget lækkert, frodigt og indbydende.

    Alle værelser har aircondition, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, kaffe/te faciliteter m.m. samt balkon eller terrasse. Stranden foran hotellet er ikke velegnet til at bade fra, men der er en lille strand kun 20 meter fra hotellet.

    Virgin Beach som ligger ca. 10 km. øst for Candidasa er et populært udflugtsmål, her kan I rigtig slappe af og opleve den uspolerede og hvide strand.

    Hotellet har en lækker og stor swimmingpool, dejligt stort spacenter, tennisbane samt restaurant helt ned til vandet. Hotellet ligger 5 min. kørsel fra byen hvor der findes et pænt udvalg af restauranter m.m.

    Candidasa er også et populært område for dykning og som nabo til hotellet ligger et stort dykkercenter. Hotellet har et stort udvalg af aktiviteter og tilbyder også mange ture og dagsudflugter i området nord for Candidasa. Hotellet tilbyder fri Internet.