Ramayana Candidasa

Ramayana Candidasa

Utroligt lækkert hotel med fantastisk udsigt

Ramayana Candidasa

Ramayana Candidasa er et rigtigt lækkert hotel beliggende på den rolige strand ved Candidasa på Balis østkyst. Fra hotellets swimmingpool er der en fantastisk udsigt over Lombok Strædet og øen Nusa Penida.

Alle værelser, uanset om de har havudsigt eller udsigt til den tropiske have, er store, lyse og rummelige. Alle værelser har aircondition, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, kaffe/te faciliteter m.m. samt balkon eller terrasse. Overalt på hotellet er der gjort meget ud af udsmykningen, og resortet fremtræder meget lækkert, frodigt og indbydende.

Hotellets restaurant er beliggende helt ned til vandet og tilbyder et stort udvalg af indonesiske og vestlige retter som kan nydes sammen med den fantastisk udsigt. Hotellet har en lækker og stor swimmingpool, et dejligt stort spacenter, tennisbane m.m. og på hotellets grund ligger også et stort dykkercenter som tilbyder alt indenfor dykning og snorkling.

Stranden foran hotellet er ikke velegnet til at bade fra, men der er en lille strand kun 20 meter fra hotellet. Virgin Beach som ligger ca. 10 km. øst for Candidasa er et populært udflugtsmål, her kan I rigtig slappe af og opleve den uspolerede og hvide strand.

Hotellet har et stort udvalg af daglige aktiviteter og tilbyder også mange ture og dagsudflugter i området nord for Candidasa. Hotellet ligger ca. 5 min. kørsel fra byen hvor der findes et pænt udvalg af restauranter. Hotellet tilbyder fri Internet.