Nusa Lembongan Ø-udflugt

Nusa Lembongan Ø-udflugt

Snorkeltur, mangroveskov, devils tears m.m.

Nusa Lembongan Ø-udflugt

Efter morgenmaden afhentes I på jeres hotel og kører til havnen i Sanur, for at sejle til øen Nusa Lembongan. Ved ankomsten vil I blive hentet og kørt til lokationen for snorkelturen (på ca. 2 timer). Derefter skal I på en lille sightseeingtur til bla. øens højeste punkt (udsigtspunkt) og Yellow Bridge (lille bro mellem øen Lembongan og øen Ceningan).

Herefter skal I på en lille udflugt til mangroveskoven med traditionel båd og herefter også besøge devils tears (enorme bølger der sendes mod den stenede bugt, hvilket giver massive ”vand sprøjts eksplosioner”.

Derefter går turen til Dream Beach hvor der vil blive serveret en simpel frokost som I kan nyde sammen med den smukke udsigt og der er også mulighed for at bade i havet eller fra hotellets pool. Herfra sejler I tilbage til Bali og bliver kørt tilbage til hotellet.

Husk at medbringe: Badetøj, solcreme og skiftetøj. Turen inkluderer: Afhentning fra hotel på sydkysten eller Ubud, ca. 2 timers snorkling inkl. udstyr, mangroveskov sejltur, simpel frokost, og transport tilbage til hotellet.

Turen starter ca. kl. 8.00 om morgen og slutter ca. kl. 17.00. Der tages forbehold for beskrivelsen af programmet da vejr/vind kan have indflydelse på programmet og rækkefølgen. Heldags tur på ca. 8 timer, inkluderet simpel frokost. Pris: Voksen 780 kr. Børn 2-11 år 600 kr.