Munduk Sari Garden Villa

Munduk Sari Garden Villa

Bjerg-refugie med afslappende atmosfære

Munduk Sari Garden Villa

Munduk Sari Garden Villa er beliggende på en bjergskråning omgivet af plantager. Dette bjerg-refugie tilbyder et roligt og afslappende ophold, midt i Munduks skønne natur.

Munduk Sari Garden Villa har kun 19 værelser og ligger i en stor ”have” på ca. 12.000 m2.

Værelserne er i villa stil, store og rummelige og med store vinduer så man kan nyde den fantastiske udsigt over området. De har alle sikkerhedsboks, køleskab og kaffe/te faciliteter m.m. Værelserne har pga. den kølige temperatur ikke aircondition.

Hotellet har et mindre swimmingpool område og massage faciliteter. Hotellets restaurant tilbyder et mindre udvalg af lokale specialiteter og ligger med en fantastisk udsigt.

Stedet tilbyder et stort udvalg af aktiviteter som bla. omfatter jungle og vandfald trekking, besøg i botanisk have, madlavnings kursus, yoga og meget mere. Hotellet har fri Internet.