Vi vil gerne give Travel2bali vores bedste anbefalinger. Vi er et ægtepar på henholdsvis 56 og 57 år som var på vores første ferie på Bali. Det var derfor afgørende for at vi blev taget lidt i hånden og guidet både i vores planlægning og på selve ferien. Vi var i gode hænder fra start til slut. God vejledning af Tim og en god guide og chauffør dernede.
Vi havde 5 overnatninger i Ubud, 4 overnatninger på Gili Air og sluttede med 4 overnatninger i Sanur. 3 meget forskellige steder med hver deres særegenhed. Vi var personlig meget begejstret for vores ophold på Gili, og kunne godt have brugt et par dage mere der.
Den balinesiske venlighed mødte vi alle steder. Det var en virkelig dejlig oplevelse at opleve Bali og vi vil ikke betænke os på at skulle afsted igen, heller ikke selvom vi rejste i regntiden. Vi var afsted i uge 7 og 8.Vi fik en del regn, men ikke noget der afskrækker os.
Vi havde det skønneste vejr på Gili, hvor vi badede og snorklede. Ellers skiftede vejret fra sol, overskyet til en ordentlig byge. Vi nød det hele. Tak til Travel2bali for at hjælpe os og tilrettelæggelse af denne skønne rejse.
Venlig hilsen Hanne & Mikael
Se rejsebeskrivelser fra andre gæster