Rundt på Bali – juli 2017

Udtalelse fra kunde

Familien B. fra Kolding

Rundt på Bali – juli 2017

Vi havde en helt fantastik tur til Bali – vi har ikke været der før, så vi var meget afhængig af god rådgivning. Og det har vi fået.

Vi boede 4 forskellige steder på Bali, først i Ubud i 4 overnatninger, dernæst 3 overnatninger ude i junglen (Munduk), videre til en delfintur i Lovina og sluttelig 5 dages badeferie i Sanur.

Det passede lige til vores temperament og vi oplevede rigtig mange spændende ting. Det som står stærkest er nok de altid venlige mennesker vi mødte overalt på Bali – man bliver stort set altid mødt af et ”Hello” og et stort smil uden at det virker påtaget.

I samme åndedrag kan nævnes den umådeligt flotte og varierede natur. Rismarkerne og naturen omkring Ubud er enestående – vores Mountainbike tur ned af Mount Batur står stadig rigtig stærkt og var sammen med Rafting turen nok noget af det bedste, selv om det er svært at pille enkelt dele ud. Vi havde som sagt mange tur/udflugter og det er værd at bemærke Balinesernes punktlighed – ikke en eneste gang oplevede vi forsinkelser.

Vi fik også talt med en del lokale mennesker. Bl.a. blev vores søn inviteret hjem til en ung mand vi mødte i Munduk – for at spille futsal (passede dog ikke ind i vores program) og vi hørte flere spændende historier fra andre – de er generelt nemme at komme i snak med.

Vi kan varmt anbefale at rejse med Travel2Bali !!

Familien B. fra Kolding

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster