Rundrejse på Bali – aug./sep. 2023

Udtalelse fra kunde

Gitte & Henrik Bramming

Rundrejse på Bali – aug./sep. 2023

Vi havde længe drømt om en tur til Østen og valget faldt på Bali. Det var et rigtig godt valg. Vi fik sammensat en rejse med mange gode oplevelser og også tid til afslapning.

Vi startede i Ubud hvor vi havde 2 udflugter i området – den ene på mountainbike – og vi fik styr på hvordan man dyrker og høster ris, besøgt markeder og mødt de lokale folk også ude på rismarkerne.

Dernæst gik turen til Lovina, hvor vi slappede godt af og nød aftensmaden på de gode restauranter ned mod stranden. Her var der også delfinsafari samtidig med solopgang.

Vores sidste destination var Sanur, hvorfra vi havde en natvandrertur op ad Mount Batur, hvor vi så en fantastisk solopgang fra toppen. Den udflugt må I ikke snyde jer selv for.

Lækkert med egen guide, bil og chauffør, når vi skiftede destinationer og samtidig fik en udflugts dag ud af det.

Det er en lidt lang flyvetur men det er det værd og vi blev godt forkælet på flyrejsen.

Hilsen Gitte & Henrik Bramming

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster