Påskeferie på Bali – marts/april 2023

Udtalelse fra kunde

Mona & Per Bækgaard Jakobsen Herning

Påskeferie på Bali – marts/april 2023

Hjemkommet efter en pragtfuld tur til Bali arrangeret af Tim. Efter en lang flyvetur ankom vi til Denpasar lufthavn, hvor vores guide tog imod os. Efter en ”hviledag” skulle vi ud at opleve. Vi var i Ubud på landsbytur og cykeltur.

Landsbyturen var en oplevelse med besøg på et marked samt gåtur gennem rismarkerne. Besøgte en balinesisk ”compound” hvor flere generationer bor sammen. Vi var på en 16 km lang cykeltur på gode mountainbikes med guide Yan samt chauffør. Endnu en god oplevelse som sluttede af med frokost på en typisk balinesisk restaurant.

Abeskoven i Ubud blev også besøgt. Det var så ikke lige os 🙂 da aberne kunne finde på at springe på ryggen af gæsterne, men det er trods alt et besøg værd.

Så gik turen videre til Lovina. Vi blev hentet kl. 9.00 og var i Lovina kl. 15.30. Der var oplevelser på turen. Bl.a. et meget smukt kongeligt tempel. Besøg ved endnu et tempel hvor der var en ceremoni i gang. Spændende at opleve og meget anderledes. Dernæst gik turen til et vandfald. Det var smukt skue.

Ankommet til Lovina og var blevet indkvarteret på et fantastisk hotel, Puri Bagus Lovina, som lå direkte ud til vandet. Her blev der slappet af med en tidlig sejltur for at se delfiner. Delfinerne gemte sig, men sejlturen var skøn med solopgang m.m.

Så gik turen til Sanur efter nogle skønne dage i Lovina. Endnu en heldagstur med mange oplevelser. Bl.a. markedsbesøg, vi var de eneste ”hvide” 🙂 Meget specielt at se. Den danske fødevarestyrelse vil nok lukke det hele med det samme 🙂

Til et vandtempel, hvor man kunne tage et helligt bad. Det var stort og flot at se dette vandtempel. Der blev fejret fuldmåne, og alle var iført utrolig smukke dragter. Gjorde holdt ved Baku-søen med udsigt over 3 vulkaner…….hvilket syn 🙂 Et dejligt sted hvor kaffen blev indtaget og nød udsigten. Turen blev afsluttet med et besøg hvor vi så risterrasser. Hold da op hvor var det smukt.

Vel ankommet til Sanur fyldt med oplevelser stod den på 1 uges ”afslapning” på Parigata Villas Resort. Egen bungalow med swimmingpool, som blev flittig benyttet (morgen, middag og aften) 200 m til en dejlig strand.

Nu er vi hjemkommet til Danmark, fyldt med oplevelser. En stor tak til Tim hos Travel2Bali for at arrangere en uforglemmelig ferie.

Mange Hilsner Mona & Per Bækgaard Jakobsen Herning

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster