Familietur til Bali med små børn – juli 2023

Udtalelse fra kunde

Mark & Marie

Familietur til Bali med små børn – juli 2023

Vi brugte Travel2Bali til at skræddersy vores familieferie til Bali. Vi er en familie på fire, min kone og jeg og en 5-årig datter og en 1,5-årig søn.

Vi var inden lidt spændte på, hvordan det ville være at rejse med børn til Bali og Gili-øerne, men vi blev positivt overraskede. Min kone og jeg har selv været guider i flere år og har rejst rigtig meget. Dog var det første gang vi skulle rejse oversøisk med små børn. Vi har fra start været indforstået med at rejse med små børn vil blive anderledes end en rejse uden børn. Derfor havde vi også en del mere fokus på tryghed og sikkerhed i forbindelse med rejsen.

Travel2Bali har siden starten været fantastisk til at lytte til vores behov og planlægge vores tur, hvor Tim har været rigtig god til at komme med ideer til rejsen, så vi ville få en perfekt rejse. Her fik vi bla. anbefalinger til aktiviteter, ophold, udflugter og meget mere, så det blev skræddersyet til vores behov med små børn.

Vi havde en fantastisk ferie, hvor vi først fløj til Istanbul og herefter til Bali. Det var en lang flyvetur, men servicen ombord var virkelig i top. På begge fly var der touchskærme til at underholde både vores børn og os selv med film, serie og spil mm. Flyveturene var vores store frygt med børn, men det gik super nemt (køb oppustelig skammel til at sætte foran barnesæde som forlængelse, så barnet kan ligge ned som en seng.

Da vi ankom til Bali, blev vi modtaget af vores guide, som fragtede os i vores egen bus til hotellet i Ubud, som var vores første destination. I Ubud oplevede vi bla. Monkey forrest som børnene var vilde med. Ligeledes var der en tur i Bali Zoo, som var en kæmpe velbevaret Zoologisk have, hvor børnene kunne opleve alle typer dyr heriblandt, tigre, løver og elefanter m.m.

Efter Ubud skulle vi rejse videre til øen Gili Trawangan. Dog blev vores planlagte sejltur aflyst pga. dårligt vejr på havet. Her oplevede vi virkelig stor kundeservice af Travel2Bali, hvor vi hurtigt fik information og blev indlogeret på et lækkert hotel. Dagen efter kunne vi sejle og alt fra transport, billetter osv. var der styr på. Vi kunne bare læne os tilbage og nyde ferien.

På Gili blev vi indlogeret på et vildt lækkert hotel, hvor morgenmaden stod på udsigten ud over det lyseblå hav og bjergene i baggrunden på naboøen. Her havde vi lækkert pool, hvor vores datter lærte at dykke i polen i trygge paradis-omgivelser. På øen er der ingen biler, men kun cykler og hestevogne. Dette elskede vores børn og det gav os en stor følelse af ro og sikkerhed.

På Gili lejede vi cyklet med børnesæder og vi cyklede øen rundt, hvor vi undervejs gjorde stop for at snorkle eller spise samt hygge. Her kunne jeg gå med min datter 50 meter ud i havet (børnevenligt vandhøjde) og se masser af havskildpadder og tropiske fisk, der svømmede rundt. Dette var en kæmpe oplevelse. Om aftenen spiste vi på restaurant på stranden og så solnedgangen, imens vi nød et glas vin og børnene legede på stranden.

Vi tog også et smut til naboen Gili Meno, hvor vi gik øen rundt (lille ø). Her mødte vi nogle, der passede på nyudklækkede skildpadder for at senere at sende dem ud i havet, når de var klar. Her fik vores datter lov til at sætte et skildpaddeunger ud i havet. Dette var en stor og rørende oplevelse for hele familien.

Efter Gilli sejlede vi tilbage til Bali og boede i Sanur med havet i baghaven. Her kunne vi hver morgen stå op og spise morgenmad med udsigten til solopgang ud over havet.

Undervejs på rejsen har vi booket udflugter både hjemmefra og på rejsen. Her har vi som familie oplevet alt fra store vandfald, templer, rismarker og kaffeplantage. Ligeledes har vi oplevet lokalt kultur, hvor vi har set et balinesisk hjem, set balinesisk dans/dramastykke og en sommerfuglepark. Alt sammen perfekt til vores lille familie og børnene elskede det.

Hos Travel2Bali fik vi vores helt egen guide med turen, autostol, egen chauffør og bil. Hele turen blev skræddersyet løbende på turen udflugterne undervejs for at sikre en god oplevelse for børnene f.eks. frokost og de længere køreture planlagt til under luren hos den lille. Vores børn blev virkelig tætte med guiden, som flere gange hellere ville op og bæres af guiden end os selv.

Hertil skal det tilføjes, at vi virkelig har været overrasket positivt omkring hvor glade Balinesere er for børn. Overalt vi er kommet, har alt fra tjenere, guider til lokale virkelig været børnevenlige. Vi har trygt kunne slappe af og nyde at mange lokale har smilet, vinket og givet high figh til vores børn. Vi oplever også at Balineserne oprigtigt er meget nysgerrige i alt lære om en og interesserede i at man har det godt. Det har virkelig været trygt.

Vi er meget taknemmelige for Travel2Balis hjælp til at gøre vores tur til en succes. De har helt klart gjort vores rejse til en meget større og afslappende oplevelse, end vi selv har kunnet planlægge. En oplevelse vi aldrig glemmer. Hele rejsen har været tryg, afslappende og oplevelsesrig. Det har helt sikkert rykket vores familie endnu tættere med masser af fælles minder.

Vi vil helt sikkert anbefale Travel2Balis til andre, der har familier med små børn der planlægger en tur til Bali og Gili-øerne. Man kan sagtens tage små børn med til Bali 🙂

Med Venlig Hilsen Mark & Marie

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster