Familieferie på Bali – december 2016

Udtalelse fra kunde

Familien Tramm

Familieferie på Bali – december 2016

Vi er rigtig glade for, at vi lod Travel2Bali arrangere vores tur til Bali. Tim er meget grundig til, at fortælle om mulighederne på Bali, han lytter til vores ønsker, og vi har fået en personlig og engageret sparring fra Tim. Tim er altid meget hurtig til at besvare spørgsmål eller andet, og vi har fra første kontakt følt os meget godt behandlet.

Vi er en familie på to voksne, samt to børn (12 og 15 år), som tilbragte 10 fantastiske dage på Bali. I lufthavnen blev vi modtaget af personale fra Kriss Tours, guiden Made og vores chauffør, og de skulle også med på vores 2 sightseeingture, hvor vi blev afhentet på vores hotel. Vi havde 2 rigtig gode dage med dem, vi blev beriget med oplevelser, fortællinger og venlighed.

At rejse med privatguide og chauffør giver stor fleksibilitet, vi stoppede flere steder og nød den fantastiske udsigt, og vi er blevet meget godt behandlet.

Vi boede på Parigata i Sanur, et fantastisk dejligt mindre hotel. Vi nød det store udvalg af restauranter og den stemning der er i Sanur. Stranden i Sanur er virkeligt et dejligt sted, så da tilbragte vi også meget tid.

Vi var også på Riverrafting på Ayung floden, virkelig en sjov og meget smuk oplevelse. Selv om vi ikke havde så mange dage på Bali, så blev vores rejse en god blanding af kultur, natur og strand ferie.

Mange gode hilsner fra familien Tramm fra Sønderborg

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster