Familie ferie til Bali og Gili – juli 2023

Udtalelse fra kunde

Gitte og familien

Familie ferie til Bali og Gili – juli 2023

Vi var afsted med vores børn på 9, 21 og 24 år. Vi blev hentet af vores chauffør og guide Tim i lufthavnen og alt gik super nemt. Vi kørte mod Ubud, hvor vi skulle bo på Pertiwi Resort i 6 nætter. De små bungalows var utroligt fine og virkelig et dejligt sted at bo. Det ligger meget centralt, så det var bare at gå ud på gaden og så var man tæt på det hele. Kunne sagtens bo der igen.

Der ligger så mange lækre spisesteder i Ubud og vi fik SÅ meget lækker mad der og til nogle virkelig billige penge. Ubud er en skøn by der emmer af liv og lokale. Ubud marked er også en sjov oplevelse. Vi besøgte Monkey Forrest og det er bestemt et besøg vær. Aberne løber rundt i byen, så man kan ikke undgå at se dem, hvilket min datter på 9 år nød godt af 🙂

Vi bookede også selv en taxa en dag, hvor vi så rismarken Tegallalang, kaffeplantagen “Bali Pulina”. Den kaffeplantage var virkelig et besøg værd. De ville så gerne fortælle og fik virkelig en på opleveren. Smagte også deres kaffe og Luwak kaffen. Derefter spiste vi frokost med udsigt til vulkanen. Sikke en udsigt. Så gik turen til templet med det hellige vand. Det var et besøg værd.

Så var vi en hel dag på tur med vores chauffør og guide Tim, hvor vi besøgte rismarken Jatiluwih. Sikke en fantastisk oplevelse og et must see på Bali. Fik meget info om det hele og Tim ville så gerne fortælle. Bagefter kørte vi til et vandfald i Munduk og så gik turen mod templet Ulun Danu Beratan. Templet er utroligt flot placeret, men desværre er der mange turister, så der er også lavet legeplads m.m. så det er ikke så autentisk, som nogle af de andre templer vi har set. Dagen sluttede med frokost og et besøg på en kaffeplantage, hvor vi smagte de forskellige kaffesorter, the og den berømte Luwak kaffe. En sjov oplevelse. Min mand og søn tog på Riverrafting og det var bestemt også en sjov oplevelse.

Så gik turen mod Gili Air, en ø som vi alle havde glædet os så meget til at opleve. Bådturen derover tog ca. 2 timer. Må bare sige, at Gili Air er et skønt sted med nogle helt fantastiske mennesker.  Vi boede på Gili Air Lagoon Resort og sikke et skønt sted altså. Boede i 2 hytter side by side, så det var helt perfekt.  Poolen er så skøn og der er dejligt roligt.

Personalet der er SÅ søde og havde en masse at fortælle, da de hørte vi var fra Danmark. Sikke en velkomst vi fik. Kan helt klart anbefale dette skønne sted og vil helt klart booke der igen, hvis vi er så heldige at komme til Gili Air igen. Morgenmaden var enkel, men go’ og man spiste med den skønneste udsigt ud over havet.

Vi boede 7 nætter på Gili Air, hvor dagene gik med at bade i poolen, tog til standen og spiste lækker mad på “Chili Out”, hvor vi badede og snorklede fra stranden. Gik øen rundt… det kan bestemt også anbefales. Bookede en båd, hvor vi sejlede til Gili Meno og snorklede. Var et smut på øen og se deres små havskildpadde bassiner og så sejlede vi til Gili Trawangan, hvor vi snorklede og så nogle store havskildpadder. Dette var den største snorkeloplevelse ever. Der var så mange havskildpadder og vi svømmede med dem helt tæt på. Sikke en oplevelse. Kan klart anbefale Gili Air og det skønne sted vi boede på.

Ferien sluttede i Sanur, hvor vi boede i 4 nætter. Vi boede på The 101 Oasis Sanur hotel. Et stor hotel midt i byen, så det ligger meget centralt i forhold til spisesteder og strand. Morgenmaden der var lækker og vi boede på et stort familie værelse alle 5.

Vi havde booket en tur til Turtle Conservation Center og blev igen hentet af vores chauffør og guiden Tim. Det var virkelig en go’ oplevelse og se, hvor meget de passer på deres havskildpadder der. Var så heldige at holde nogle af de små havskildpadder. Helt klart et besøg vær. Derefter kørte vi til Uluwatu templet. Det er et havtempel med den smukkeste udsigt, som ligger langs havet. Sikke en oplevelse og et must see.

Vores guide Tim har været fantastisk på alle vores ture og det har været rart, at vi have vores egen bil og egen guide på hele ferien. Vi har haft en hel fantastisk ferie til Bali og Gili og vil helt sikkert gerne tilbage til øerne. Der er så meget endnu, som vi gerne vil opleve på et tidspunkt.

Tim fra Travel2Bali har været god til at følge op og lytte på ens ønsker til ferien, samt komme med gode forslag til ture og steder at bo. Kan varmt anbefale at rejse med Travel2Bali og vil helt sikkert booke hos ham igen, hvis/når turen går tilbage til Bali og Gili på et tidspunkt.

Mange hilsner Gitte og familien.

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster