Drømmerejse til Bali – juli 2018

Udtalelse fra kunde

Niels og Jette og de 3 musketer

Drømmerejse til Bali – juli 2018

Det hele startede tilbage efter nytår, da vores lille familie, vi 2 gamle og vores 2 voksne døtre og en svigersøn, endelig skulle tage beslutning om, hvor vores drømmeferie skulle gå hen. Efter en mindre afstemning, faldt afgørelse på Bali.

Vi tog til “ferie for alle i Herning” og her traf vi Travel2Bali og et par andre firmaer – men vores bedste og mest seriøse bud, kom fra Tim fra Travel2Bali.

Efter lang ventetid, blev det august og endelig skulle vi afsted. Vi startede ud fra København, hvor vi skulle med Singapore Airlines – og med en enkelt mellemlanding, stod vores guide Mr. Dawan med chauffør og ventede på os på Bali.

Allerede på vej mod vores første hotel i Ubud- fik vi en masse information. Vi skulle bo Ubud i 4 dage  – byen er larmende, charmerende og lækker på samme tid – Tim havde fundet et dejlig hotel, på den mest trafikerede vej (Sri Bungalows). Bag det hele og når vi først trak os tilbage, var vi i en anden verden, med fantastiske værelser/huse med rismarker som nabo – fantastiske mennesker på stedet og venlighed uden lige.

Vi var på 1/2 dagstur med Mr. Dawan og chauffør og her var vi ude og se rismarker, kaffeplantage og var på det lokale marked og vi fik en fantastisk tur og dejlig forklaring på det balinesiske. Det blev også til solopgang på Batur for de unge og abeskov både i lukket park og ude i offentligheden i Ubud.

Efter 4 overnatninger, blev vi afhentet af vores guide, for nu stod det på det nordlige Bali nærmere betegnet Pemuteran. Inden vi nåede så langt, var der planlagt flere forskellige udflugter. Vi besøgte bl.a. Ri s terrassen ved Jatiluwih, som er på UNESCO verdensarvsliste, vandtempel (Ulun Danu), kanotur (på  den hellige sø Tamblingan), vandfald (Munduk), og de unge ville gerne gynge ud over naturen, så det blev lige indlagt på turen.

Efter mange timers udflugt, kom vi til de lækreste små huse i Pemuteran (Adi Assri Beach Resort) – som ligger helt ud til havet. Vi valgte dette sted, da vores børn, gerne ville dykke på turen og det var der rig mulighed til her. Hotellet havde deres eget dykkerfirma ellers var det bare at gå langs stranden, så var der rigelig af disse.

For os der ikke dykkede, var der rig mulighed for at slappe af ved poolen eller stranden. Landsbyen er ikke turistpræget, men nok af gode spisesteder. Ikke lang fra hotellet, er der et skildpadde-center, hvor der er mulighed for donation og hjælp til udsættelse af små skildpaddeunger, som er havnet her (stedet beskrives i Langt fra fjerne kyster)

Efter 4 overnatninger, blev vi endnu engang afhentet af Mr. Dawan og chauffør, og nye eventyr ventede inden vi skulle til vores sidste hotel i Sanur. På denne tur var vi på besøg på en perlefarm, Buddhistiske kloster (Brahma Vihara Arama), badet i varme kilder i Banjar, ser endnu flere rismarker og så det flotte tempel ude på klipperne (Tanah Lot) og sent på aftenen landende vi på vores hotel i Sanur (Vila Shanti Hotel)

Her skulle vi være de sidste 6 dage af vores drømmerejse. Her boede vi også ud til vandet. Vi havde ikke planlagt flere ture, men det blev alligevel til dykketure, tur til Kuta på egen hånd og ellers ren afslapning med gåture og set os omkring i Sanur.

Efter 14 skønne dage på Bali, er vi nu tilbage i Danmark igen, Vi har oplevet en masse ting, som først skal sættene plads nu – men en ting, kan vi med sikkerhed sige – godt vi valgte Tim og Travel2Bali som rejsearrangør, det har været en fantastisk rejse – både for gamle og unge – for livet og sjælen.

Så skal i til Bali, kan vi give vores bedste anbefalinger til Travel2Bali og ikke mindst til en fantastisk planlagt tur af Tim, som bare har opfyldt alle vores ønsker – af hjertet tak.

Niels og Jette og de 3 musketer

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster