Vi havde god kommunikation med Tim både før, under og efter vores rejse, uanset hvilket tidspunkt vi skrev/ringede. Vores forslag om oplevelser blev indfriet, ud fra Tims forslag til øer, oplevelser og hoteller. Vi havde valgt 4 hoteller, på henholdsvis Bali og Gili.
Rejsebeskrivelsen er tydelig udført, og let at læse, og dermed dejligt rejsedokument, til turen, da vi boede 4 forskellige steder. Vi ville gerne have et mix af afslapning og snorkling/oplevelser. Det blev til 4 ret forskellige hoteller, men dejlige steder alle 4.
Vi startede med 4 nætter i Ubud, herefter til Gili 4 nætter. 3 nætter i Nusa Lembongan og til sidst 3 nætter i Sanur. Alle steder gav dejlige mindeværdige oplevelser, som vi nu kan komme i “eventyrs-bogen”. Gili er stille, uden trafik & motorkøretøjer, hvilket i sig selv er en oplevelse. Vi blev fragtet i hestevogn. Meget charmerende. Lidt paradis ø, med masser hyggelige steder at spise.
I det hele taget er de indonesiske folk, utrolig venlige, gæstfrie, søde, rummelige og hjælpsomme. En mentalitet vi ville ønske vi kunne importere til Danmark. Vi kunne nævne mange oplevelser, men det er svært at plukke ud i dem. Det er en lang rejse, ja. Men den er helt sikkert turen værd. Der er en del ture med båd, og dér kan jeg anbefale, at man, hvis man bliver søsyg at tage Gotur pille 1 time inden. Det brugte jeg hver gang, og flere gange var det en lettelse, da der kan forekomme store bølger.
En anbefaling er helt sikkert at tage på bådtur, og snorkle/dykke. Guiderne på bådene er meget ansvarsfulde, og betænksomme. Og hyggelige & friske. De fleste steder lejer de cykler ud, for “en slik”-det benyttede vi os af, med glæde, da varmen er lettere at holde ud, når man cykler rundt.
Vi vekslede hjemmefra til deres penge. Det er en fordel, både ved drikkepenge, små butikker og markeder. Vi brugte hævekort ind imellem når vi var ude at spise. Dette kan gøres meget billigt, og mange lækkerier til få penge. Det tager et par dage at lære, og vænne sig til deres valuta. Vi morede os over at vi hjemmefra havde hævet 12 millioner,,,, (5.000,- kr.) til 3 uger for 2 personer. Men der er appen valuta god at have på mobilen.
Herfra os er der en kæmpe anbefaling til Travel2bali.
Se rejsebeskrivelser fra andre gæster