Nusa Penida har flere interessante og vigtige hinduistiske templer.
Pura Goa Giri Putri: (Karangsari Cave) Store kalkstensgrotter på østkysten med et meget unikt tempel som har en stor religiøs og kulturel betydning for befolkningen på Bali og som er et af de vigtigste hinduistiske templer. For at komme til grotten skal man gå ca. 100 trin før man kommer til den smalle passage der fører til den enorm grotte, et meget unikt sted. Goa betyder grotte, Giri betyder bjerge og Putri betyder prinsesse.
Pura Penataran Ped: På den nordlige del af øen ligger dette yderst vigtigt tempel for alle balinesiske hinduer. Mange gør en årlig pilgrimsfærd til dette sted for at bede for beskyttelse mod sygdom og død.
Pura Puncak Mundi: Templet er beliggende næsten midt på øen og på Nusa Penidas højeste punkt (521 meter) og herfra er der en fantastisk udsigt.
Pura Batu Medahu og Pura Batu Kuning: To interessante og fantastisk placeret templer på østkysten.
Nusa Penida er også kendt for sin specielle natur og smukke udsigtspunkter.
Kelingking Beach: Er et meget berømt udsigtspunkt på den vestlige side af øen, hvor man kan se den smukke strand ved foden/bugten af den stejle klippeskrænt. Bemærk at turen ned til selve stranden er meget udfordrerne.
Broken Beach: Er beliggende på den vestlige side af øen. Det er svært at tro at det udelukkende er naturens elementer der gennem årene har formet dette fantastiske landskab. De unikke scener og den betagende udsigt kan imponere selv de mest garvede rejsende.
Angel Billabong: En lavvandet lagune, skabt af naturen kræfter, beliggende mellem klipper og ud mod havet. Stedet ligger ca. 200 meter fra Broken Beach
Atuh Beach: Høje hvide kalksten klipper og et af de bedste udsigtspunkter på den sydøstlige del af øen. Herfra har I en enestående udsigt og kan samtidig opleve hvordan naturens elementer har formet landskabet og samtidig nyde udsigten til Lombok.
Diamond Beach: Naturflot sandstrand og forrevne klipper som ligger ca. 300 meter fra Atuh Beach.
Sydkysten: Hele sydkysten på Nusa Penida har spektakulær høje hvide kalkstensklipper, der kan tage pusten fra de fleste.
Crystal Bay: Dejlig sandstrand og et fantastisk sted for en picnic. Dejligt klart vand og perfekt for snorkling. Beliggende på den nordvestlige del af øen.
Tembeling Forest: Beliggende på den sydlige del af vestkysten, her findes en lille sø ”svømme hul”, meget tæt på stranden. Søen er dannet af en naturlig kilde fra bjergene. Vandet strømmer ned fra en lille sø lidt højre oppe som også er et lille tempel. Her fylder de lokale deres flasker med det hellige vand. Gå man ned på stranden vil man se mange små udspring fra klipperne.
Sebuluh Waterfall: Kaldes også Seganing vandfaldet, et meget imponerende vandfald beliggende på den sydøstlige del af øen, tæt på Temling skoven og Banah Beach.