Puri Bagus Lovina

Puri Bagus Lovina

Utroligt skønt resort med udsigt over havet

Puri Bagus Lovina

Dette pragtfulde, lille resort fortjener 5 stjerner, selvom faciliteterne ”kun” rækker til et godt turistklasseresort. Resortet er beliggende på Balis nordkyst midt mellem Lovina og Singaraja, med rismarker på den ene side og den gråsorte lavastrand på den anden.

Her har naturen skabt de smukkeste rammer omkring de 36 store luksuriøse bungalows, der ligger med behørig afstand i den smukke, frodige og tropiske have. Alle bungalows er udstyrede med aircondition, TV, telefon, minibar, kaffe/te faciliteter, stor terrasse og et unikt badeværelse med udendørs brus.

Resortet har en fredelige og afslappet atmosfære, en utrolig skøn swimmingpool med udsigt over havet. Deres restaurant ligger med udsigt over havet og serverer et stort udvalg af vestlige og indonesiske retter.

Resortet har et førsteklasses spacenter som tilbyder et stort udvalg af behandlinger og afslappende massager. Resortets tourdesk hjælper gerne med at arrangere div. udflugter i området og de tilbyder hver morgen delfinture direkte fra stranden. Stedet ligger ca. 5 km. fra Lovina og ca. 5 km. fra Singaraja. Der tilbydes dagligt transport til Lovina og der er fri Internet på hele området.