Dream Beach Huts

Dream Beach Huts

Et strejf af paradis på øen Nusa Lembongan

Dream Beach Huts

Dream Beach Huts ligger direkte ved stranden Dream Beach på øen Nusa Lembongan, som går for at være en af Balis smukkeste strande. Kystlandskabet er helt fantastisk med kalkstensklipper og grotter, og solnedgangen fra klipperne er utrolig smuk.

Deres slogan ”Et strejf af paradis” og strandens navn er ikke helt forkert, her er der mulighed for at nyde den afslappende atmosfære, den private strand, havets kølige brise og svømme i det blå og utrolige klare vand.

Hytterne er simple og i Lumbung stil, de har alle en lille terrasse og er udstyret med dobbeltseng, loftsvifter, aircondition, m.m. Badeværelserne har bruser under åben himmel.

Resortets fantastiske infinitypool er i to niveauer, og fra liggestolene omkring poolen kan livet virkelig nydes med en kølig cocktail, snack, eller en lækker frokost fra Café Pandan, evt. afsluttet med en dejlig balinesisk massage.

Resortet har en hyggelig lounge og bar med udsigt over havet. Restauranten serverer friske fisk og skaldyr, samt balinesiske, thailandske og vestlige retter.

Resortet arrangerer bla. dykning- og snorkelture, vandaktiviteter, fisketure m.m. og de formidler også scooter udlejning, en god måde at udforske øen på. Der er fri Internet på hele resortet.

Stranden lige foran hotellet egner sig ikke til f.eks. snorkling pga. bølger og stærk strøm Dream Beach besøges hver dag af mange dagsturister, som bla. kommer for at tage billeder af stranden. Læs mere om øen Nusa Lembongan.