Rundrejse på Bali, Gili og Lombok august 2017

Tusind tak for en helt igennem fantastisk ferie til Tim og Travel2bali. Vi og vores 2 voksne børn på 20 og 24 år er netop hjemkommet efter en skøn ferie i 19 dage på henholdsvis Bali, Gili Trawangan og Lombok.

Vores planlægning startede allerede for et år siden, hvor vi fik virkelig gode og kompetente råd og vejledning af Tim. Vi må sige, at han havde ramt plet og vi fik den tur vi havde drømt om.

Rejsen startede med 4 dage i Ubud, hvor vi bla. var ude på en smuk og sjov riverraftingtur. Videre fra Ubud med 2 dage i Candidasa. På turen til Candidasa var lagt en spændende heldagstur ind. I Candidasa boede vi på skønne Rama Candidasa, fantastisk service og rigtig flot hotel.

Her fra gik turen til Gili Trawangan. Denne lille ø tabte vi alle vores hjerter til. Dog skal siges, at ønsker man fred og ro, skal man bo på nordsiden, som vi gjorde. Vi lejede cykler og kørte rundt på øen, snorklede og så havskildpadder. Vi havde 3 nætter her og kunne sagtens have brugt et par dage mere.

Fra Gili sejlede vi til Lombok, hvor vi boede 4 nætter. På Lombok havde vi en meget smuk tur ud i regnskoven og der blev badet under de smukke vandfald.

Turen sluttede tilbage på Bali i Sanur, hvor vi havde 4 dejlige dage. bla. blev vores balinesiske kogekunst afprøvet – rigtig sjovt og inspirerende. Overalt på vores tur er vi blevet mødt af utrolige venlige og hjælpsomme guider og på hotellerne har servicen været i top.  I det hele taget føler du dig meget tryg når du rejser rundt.

Endnu en gang stor tak til Tim og Travel2bali for en utrolig god service lige fra planlægning til vi i var hjemme igen. Til alle jer der kigger på hjemmesiden her – i skal ikke betænke jer – i kan trygt booke her og være sikker på en fantastisk ferie.

Hilsen Tine, Steffen, Laura & Rasmus

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster