Bali rundt med børn – juni 2017

Udtalelse fra kunde

Yvonne, Amalie & Victoria

Bali rundt med børn – juni 2017

Vi var 3, mine 2 piger på 8+10 og jeg, afsted på 16 dags tur til det fantastiske Bali. Hvilken oplevelse for os alle. Bali er et godt sted at tage hen også med børn.

Fra vi sendte vores forespørgsel til Travel2Bali og til vi kom hjem har vi kun mødt utroligt professionelt personale. Fra Tim på kontoret i DK til vores lokale guider og buschauffører i Bali.

Vi var på 6 udflugter mens vi var på Bali arrangeret af T2B; -Landsbyturen med skole besøg, hjemmebesøg hos lokal familie, plante ris, -Cykelturen mellem rismarker og små lokal samfund.

Tur til vulkanen Batur, helt igennem fantastisk oplevelse at gå op til toppen i den klarestjerne nat og se solopgangen. Begge pigerne klarede det super, men de er også vant til at dyrke motion, hvilket var en stor fordel. De syntes næsten, at de kunne røre stjernerne og at det var citat ”mega sejt” at være over skyerne.

Delfinturen i Lovina var vi også på og så til stor begejstring for pigerne sprang delfinerne ved siden af båden. Men noget af det som har gjort mest indtryk og var meget lærerigt var vores besøg på Skildpadde centret. Her lærte vi bl.a. om hvad forurening i havet gør ved skildpadderne. Vi så lige fra 2 timer gamle unger til halv voksne skildpadder. Vi hørte om deres arbejde og hvorfor de forskellige skildpadder var der.

Vi havde hjemmefra købt så vi kunne sætte 2 skildpadder fri. Pigerne fik selv lov til at vælge, tage dem op af bassinet og sætte dem fri i havet. Inden da havde de navngivet dem og fået et fint diplom. Det var to meget stolte piger og et rørende øjeblik da de blev sat fri på stranden. Snakken går stadigvæk herhjemme om hvor langt de mon er nået ude i det store hav.

Fra vores transfer mellem vores 3 hoteller i Ubud, Lovina og Sanur besøgte vi de flotteste templer, rismarker, kaffe/kakao plantage, markeder, vandfald etc. mens vi lærte utrolig meget om landet, kulturen og befolkningen.

Alle hoteller var super flotte, renlige og maden god. Vi spiste meget ude i byerne på restauranterne, alle steder var service og maden i top.

Hilsen Yvonne, Amalie & Victoria

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster