Bali Rundrejse / Sølvbryllups rejse – juli 2018

Udtalelse fra kunde

Lasse Ahm

Bali Rundrejse / Sølvbryllups rejse – juli 2018

Med Travel2Bali fik vi vores store ønske om en vellykket sølvbryllupstur med vores børn og svigerbørn opfyldt.

En rejse starter jo længe inden man sidder i flyveren og her gjorde Travel2Bali en markant forskel idet de var tilgængelig da VI havde tid til at tale rejse og detaljer med rejsebureauet. Tim Laugesen gav os den bedste personlige betjening man kan tænke sig. Han udspurgte os og lyttede grundigt til vores ønsker og behov og spurgte ind til ønsker hos de øvrige deltagere på rejsen, så alle i gruppen kunne få netop den superoplevelse, som vi havde forventninger om.

Vi fik den skønneste rejse i juli 2018, som var opbygget med sightseeing og udflugter i starten af rejsen og med afslapning i slutningen af de 16 dage vi var afsted. Dagen efter hjemkomsten blev vi ringet op af Tim Laugesen for at høre om vores tilfredshed med turen. Vi var under hele forløbet velinformeret og følte os i trygge hænder via Travel2Bali.

Skal vi til Bali igen bliver det helt sikkert med Travel2Bali grundet deres store viden, indsigt og erfaring i alle forhold på øen.  Hele familien var yderst tilfredse og vi vil klart anbefale andre rejsende, at benytte sig af Tim Laugesens udstrakte kompetence i rejseselskabet Travel2Bali.

Kort om vores rejse: Vores rejse var tilrettelagt med første destination i Ubud, hvor vi var på en fascinerende Riverrafting (den må ingen rejsende snyde sig selv for) og dagen efter var vi på cykeltur i rismarker og besøg i et privat hjem. Vi mødte søde guider og havde nogle skønne dage i Ubud.

Herefter gik turen til Munduk i 800 meters højde. Betagende udsigter og et hyggeligt, mindre hotel, hvor vi var på kokkeskole og en 11 km vandringstur i stegende sol og kuperet terræn forbi 4 fascinerende vandfald.

Herefter gik turen i vores lille bus tværs over øen til Pemuteran, hvor vi boede på det dejlige Hotel Adi Assri Beach Resort – lige ud til havet, hvorefter vi sluttede rejsen af i Sanur. Også her på et velfungerende hotel ud til kysten.

Ved alle skrift af hoteller var der arrangeret sightseeingture med besøg på forskellige templer, hellige kilder, kaffeproduktion, en perlefabrik samt med fantastiske panoramaer og udsigter over rismarker og –terrasser.

Søde engelsktalende guider fortalte om Bali, kulturen, ceremonier og dagligdagslivet på øen. På den kulinariske side valgte vi at besøg nogle af destinationernes bedste restauranter og fik fantastiske madoplevelser, som sent vil blive overgået. Skønne ristafler og andre lækre retter. Til det brugte vi TripAdvisor og vi blev hver gang positivt overrasket over kvalitet, service og prisniveau.

Vi fløj med Singapore Airlines, hvor alt forløb planmæssigt og vi oplevede god service på turen.

Med venlig hilsen Lasse Ahm

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster