Bali & Gili Rundrejse – juli 2018

Udtalelse fra kunde

Heidi & Michael Reinhold

Bali & Gili Rundrejse – juli 2018

Når man er i virkelig gode hænder!

Vi kan kun tilslutte os de beretninger om at rejse med Travel2Bali der allerede er skrevet. Vi har haft den samme oplevelse af en professionel, imødekommende og fuldstændig koordineret planlægning af vores rejse. Dejlige hoteller, punktlige guider og chauffører. Smukke rejsemål og vidunderlig lokalbefolkning.

Vi har været i Ubud, på Gili Air og i Sanur og det har været dejligt alt sammen. Når alt dét er sagt, så har det været som man kunne forvente af et professionelt rejseselskab og det er vi meget glade for.

Men, men, men… vi fik så meget mere end man kunne have forventet. At rejse til Sydøstasien er også at tage en chance. Her er man virkelig i naturens vold og selv den bedste planlægning kan ikke forebygge ændringer i programmet, når naturen viser sig fra sin barske side.

Forud for de to jordskælv (hvoraf vi oplevede det første – og dette var helt udramatisk) blev strædet imellem Bali og Gili-ørerne usejlbare, hvilket betød at vores ophold på Gili Air var i fare for aflysning idet bådtrafikken blev indstillet i fem dage. Det var vi naturligvis ærgerlige over.

Men med stor forståelse og velvillighed fra Tim og hans lokale koordinator Ari blev der lagt en helt ny rejseplan. Nye hoteller blev booket, bådebilletter blev erstattet af andre rejseformer, udflugter blev om-arrangeret og vupti! – nu sad vi med en ny rejseplan som imødekom alle vores ønsker på ny.

Vi skulle ikke argumentere eller debattere, Travel2Bali tog fuldstændig ansvar for at give os den mest optimale rejse på de givende betingelser. Det var både fornemt og meget betryggende.

Vi havde en hotline til både Tim og Ari, hvis vi blev i tvivl om noget. Se dét er at være i gode hænder! Et rejseselskab viser sit ægte værd, ikke når alting klapper – men når det uforudsete opstår.

Den personlige relation som Travel2Bali tilbyder i sådan en situation er ubetalelige. Og selv om det nye arrangement bød på alternativer til båderejser og opgradering af hoteller, så har det ikke kostet os spor. Det er mageløst at høre Tim sige i telefonen: ”bare I er glade”.

Vi har fået en rejse der blev anderledes end vi havde planlagt, men som endte med at være så meget, meget mere end vi havde drømt om.

De allerbedste anbefalinger og stor taknemmelig skal gå til Travel2Bali og hele teamet bagved.

De bedste hilsner Heidi & Michael Reinhold

Se rejsebeskrivelser fra andre gæster