Mahagiri Resort

Mahagiri Resort

Stort og dejligt strandområde med hvidt sand

Mahagiri Resort

Mahagiri Resort ligger direkte ved den flotte strand på den nordlige del af øen Nusa Lembongan. Herfra kan Balis smukke landskab og store vulkaner nydes, ligesom de fantastiske solnedgange.

Resortet har et utroligt stort og flot strandområde med fint hvidt sand. På det store område findes flere hyggekroge med sækkestole, liggestole, parasoller m.m. og der er også 2 store og meget flotte pool områder.

Her er der virkelig mulighed for at blive forkælet, slappe af, nyde solen, en kold forfriskning eller en lækker anretning fra restauranten.

Resortet har ca. 60 værelser alle indrettet i moderne balinesisk stil og de har alle egen terrasse eller balkon. De har aircondition, TV, telefon, sikkerhedsboks, minibar samt kaffe/te faciliteter m.m.

Resortets Beach Club og restaurant er opdelt i flere afdelinger og de serverer et meget bredt udvalg af lokale og internationale retter. I gåafstand fra resortet ligger flere mindre restauranter, butikker m.m.

Resortet er færdigopført i 2016 og fremstår alle steder nyt og indbydende, og utrolig stilfuldt indrettet og flot dekoreret. Personalet er søde, venlige og meget serviceminded.

Resortet hjælper gerne med at arrangerer dykning- og snorkelture, vandaktiviteter m.m. og de formidler også scooter udlejning, en god måde at udforske øen på. Der er fri Internet på hele resortet.

I vandet foran resortet findes en del koraller og stedet besøges i tidsrummet fra kl. 13 til kl. 15.00 af mange dagsturister som benytter resortets faciliteter. Læs mere om øen Nusa Lembongan.