Keraton Jimbaran Resort

Keraton Jimbaran Resort

Dejlig sandstrand og fantastiske omgivelser

Keraton Jimbaran Resort

Keraton Jimbaran Resort er beliggende direkte ved måske Balis smukkeste strand, i fisker ”landsbyen” Jimbaran. Dette utrolige dejlige resort egner sig både til familier og par som ønsker dejlig bred sandstrand og fantastiske omgivelser og faciliteter.

Hele resortet er opført i traditionel balinesisk stil og de lidt over 100 værelser er alle med terrasse eller balkon og udstyret med aircondition, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, kaffe/te faciliteter m.m. Alle Deluxe Room er smukt placeret i den store have der er prydet med smukke blomster og træer.

Resortet har en meget stor swimmingpool med både børnepool og poolbar og rundt om poolen findes mange liggestole og hyggekroge. På det store strandområde foran restauranten er der også mange liggestole hvor gæsterne i skyggen fra de store træer kan nyde den fantastiske udsigt og lytte til havet.

Resortets restaurant serverer et meget stort udvalg af balinesiske og europæiske specialiteter og naturligvis også et stort udvalg af fiskeretter. Resortet tilbyder spacenter, souvenirshop, skrædder service og meget mere og deres tourdesk hjælper gerne med at arrangere f.eks. vandsports aktiviteter og udflugter i området.

På stranden i området syd for hotellet ligger der rigtig mange fiskerestauranter og en lille gade med div. souvenirshops. Der er fri Internet på hele området.