Kaluku Gili Resort Gili Air ***

    Kaluku Gili Resort ligger på den nordøstlige del af øen Gili Air. Resortet ligger direkte ved vandet, i et lidt mere stille og roligt område med en rigtig hyggelig atmosfære.

    Resortet har en stor og flot restaurant som ligger helt ned til vandet og herfra kan den fantastiske udsigt over havet samt Lomboks storslåede vulkaner nydes. Herfra kan solopgangen også nydes samtidig med morgenmaden indtages.

    Der er 21 store værelser. De 6 Bungalows er opført i traditionel Lumbung stil og har delvis udsigt over vandet. De 15 Deluxe værelser er opført i mere moderne stil og er alle beliggende med udsigt til haven eller poolen. Alle værelser har terrasse og er udstyrede med aircondition, TV, sikkerhedsboks, minibar samt kaffe/te faciliteter m.m.

    Resortets swimmingpool ligger bagerst i haven ca. 100 meter fra vandet og er placeret mellem resortets Deluxe værelser. Restauranten serverer et stort udvalg af indonesiske og vestlige retter.

    Personalet i receptionen hjælper gerne med f.eks. cykeludlejning, snorkelture m.m. Der er fri Internet.

    Resortet ligger ca. 1.800 meter fra havnen og ca. 1.200 meter fra den ”centrale bydel” på Gili Air, hvor der findes et større udvalg af butikker, restauranter, barer m.m.

    På stranden og i vandet foran hotellet findes en del koraller. Læs mere om Gili øerne.